Offsettryk giver den bedste kvalitet
Med offsettryk bliver kortene trykt i CMYK, Pantone- og/eller screen farver i 600 DPI eller højere. Dette sikrer at trykket bliver skarpt og flot.
Trykket bliver lagt på et stort hvidt ark med op til 60 kort på hver, og herfra opstår den hvide kærne i kortet. Derefter bliver arket lamineret med en klar laminat både for- og bagsiden, hvilket giver den største beskyttelse af trykket. Til sidst standses alle kortene ud i kreditkort størrelse og form med afrundet hjørner.
Tykkelsen, størrelsen og kvaliteten svarer til den, vi kender fra betalingskort, kontokort, benzinkort og sygesikringskortet. Kortene kan leveres med eller uden magnetstribe, signaturfelt og/eller chip.